Hvad betyder ombygning, renovering, istandsættelse, transformation og restaurering?

I dansk byg­geri omta­les byg­ge­pro­jek­ter, der ikke er nybyg­geri, med mange for­skel­lige ord og udtryk.

Her er et bud på en kort og uof­fi­ciel begrebs­for­kla­ring. Og nogle eksemp­ler på over­vej­el­ser man bør gøre sig:

Paneler males

1. Ombygning:

Som ordet siger – huset byg­ges om og ændres. Måske ønskes en anden og bedre rumop­de­ling?  Eller ændrede adgangs­for­hold? Eller en smukkere facade?
En til­byg­ning er også et eksem­pel på ombyg­ning. Det samme gæl­der en del­vis nedrivning.

Overvejelser ifm. ombygning:

  • Kan byg­nin­gens eksi­ste­rende mulig­he­der udnyttes endnu bedre, og ombyg­nings­ar­bej­der undgås?
  • Vil ombyg­ning ændre byg­nin­gens udse­ende? (hensyn til arkitektur – og mulighed for samtidig forskønnelse)
  • Bygningens gene­relle til­stand: Er andre byg­nings­ar­bej­der mere påtræn­gende og bør udfø­res først?
  • Besparelser ved sam­ti­digt at lade andre istandsættelses- og renove­rings­ar­bej­der udføre?
  • Evt. flytte til helt anden bygning?

2. Renovering:

(ikke at for­veksle med „renova­tion“, der har med fjer­nelse af affald at gøre).
Betyder ordret „for­ny­else“. Når man renove­rer er håbet at få en ny og mere tids­sva­rende løs­ning. Fx bedre lydi­so­le­rende vin­duer, mere ener­gis­pa­rende instal­la­tio­ner osv.

Overvejelser ifm. renovering:

  • Er den nye og bedre løs­ning afprø­vet? (Godkendelser og BYG-ERFA)
  • Lever pro­jek­tet op til ny lov­giv­nings krav?
  • Hvem kan udføre fremtidig ved­li­ge­hol­delse og repa­ra­tio­ner?
  • Kræver de nye løsninger løbende ser­vice og testaf­prøv­nin­ger (fx. sprinkling, ele­va­to­rer og varmeanlæg)?
  • ­Eventuelle til­skuds­mu­lig­he­der?

3. Istandsættelse:

Bygningsdele er defekte eller udtjente og skal repa­re­res. Måske råd i træ pga af mang­lende ved­li­ge­hol­delse af malede over­fla­der? Eller utæt tag­dæk­ning der har udtjent sin leve­tid?
Man istand­s­æt­ter også efter vand­ska­der, storm­ska­der, ild og hær­værk. Helt banalt kan man ønske at istand­s­ætte, for at noget skal se nyt og ordent­ligt ud.

Overvejelser ifm. istandsættelse:

  • Hvorfor er ska­den opstået?
  • Hvor lang er leve­ti­den for den istand­s­atte bygningsdel?
  • Skal eksi­ste­rende løs­ning gen­ta­ges, eller skal ny og bedre løs­ning udfø­res (renovering)?
  • Energiforbedring?
  • Smukkere løs­ning?

4. Transformation:

Husets funk­tion og beret­ti­gelse ændres grund­læg­gende til noget helt nyt. Begrebet benyt­tes på det sene­ste en del ifm. fre­dede byg­nin­ger. Der kan være en grund­læg­gende kon­flikt i dette, da byg­nings­fred­ning netop dre­jer sig om at bevare noget umi­ste­ligt. Ikke desto min­dre er trans­for­ma­tion måske vejen til beva­ring i nogle til­fælde, hvor byg­nin­gen kan finde ny sam­funds­re­le­vant anvendelse.

Overvejelser ifm. transformation:

  • Hvad går tabt under tranformationen?
  • Er den nye funk­tion med rimelighed for­e­ne­lig med huset?
  • Opstår der en inter­es­sant dia­log i mel­lem nyt og gammelt?

5. Restaurering:

Restaurering taler man hoved­sa­ge­ligt om ifm. istand­s­æt­telse og renove­ring (og trans­for­ma­tion) af beva­rings­vær­dige og fre­dede byg­nin­ger. Det kræ­ver kend­skab til den benyt­tede histo­ri­ske byg­nings­tek­no­logi og tra­di­tio­nelle byg­ge­ma­te­ri­a­ler, – og til de til­hø­rende myn­dig­heds­krav og restrik­tio­ner. Ombygning til nye bru­gere og ind­pas­ning af nye funk­tio­ner gøres med for­nem­melse for arki­tek­tu­rens sær­præg og sær­lige styrke. I nogle til­fælde retab­le­res byg­nings­dele og arki­tek­to­ni­ske sam­men­hænge, der med tiden er gået tabt.

Efter et vel­lyk­ket restau­re­rings­pro­jekt har det histo­ri­ske hus fort­sat charme, sær­præg og vær­dig­hed. De bærende fredningsværdier er respekteret, og bru­gerne har fået mere tids­sva­rende og kom­fortable omgivelser og udfoldelsesrammer.

Overvejelser ifm. restaurering:

  • Bygningshistorie og originalitet?
  • Værdisætning: fx kortlægning af sårbare og umi­ste­lige bevaringsværdier?
  • Kulturstyrelsens forhåndsgod­ken­delser af ønskede ændrin­ger ud over ved­li­ge­hol­delse i fre­dede bygninger
  • Entreprenør- og rådgiverkompetencer?
  • Tilskudsmuligheder?

Post Details

Comments (4)

  • martin sørensen 2. september, 2014 Reply »

    Kan du fortælle mig den “lovmæssige” defination på en ombygning vs nybygning?

    Mit sommerhus har fået borebiller, og jeg ønsker ikke at reparere på det 40 år gamle hus mere. Men river jeg huset ned må der kun opføres 50 m2, mod det nuværende 56 m2.
    har hørt at hvis blot man lader én…eller måske 4 hjørne stolper/hjørnesten stå, at så er det pr defination en “ombygning”. er der hold i det?

    mvh martin

    • admin 30. september, 2014 Reply »

      Kære Martin Sørensen,
      Dit spørgsmål er ikke kun relevant i forhold til det bebyggede areals størrelse, men også i forhold til opfyldelse af diverse nutidige lovkrav til varmeisolering, tilgængelighed mm.
      Jeg kan ikke lige svare på det, og ville i dit tilfælde ringe til kommunens byggesagsafdeling, og drøfte problematikken med dem, så du er på den sikre side.
      Det vil nok spille en rolle om borebilleangrebet af myndighederne blot opfattes som et påskud til at omgå lovkrav til nybyggeri, eller om borebilleangrebet er af et sådant omfang, at det i praksis betyder, at hovedparten af bygningsdelene må fornys (og at der i den forbindelse foretages nogle fornuftige omdisponeringer)?
      vh Jacob

  • John Thomsen 20. november, 2015 Reply »

    Er et nyt badeværelse i en eksisterende 30 år gammel bygning, en renovering eller ombygning.
    Hvis det gamle badeværelse er beskadiget f.eks. med svamp eller andet, mener jeg det er en renovering.
    Er der intet i vejen med badeværelset, kunne det hedde ombygning, måske.
    MVH
    John

    • admin 30. november, 2015 Reply »

      Hej John,
      For mig lyder det i begge tilfælde som renovering.
      Et uforpligtende bud på hvad du måske spørger til:
      Hvis man reparerer og vedligeholder på en gammel bygningsdel, kan jeg ikke forestille mig, at det udløser krav om at efterleve gældende, skærpet lovgivning.
      Ender man med at hele bygningsdelen skal skiftes, bør man forny efter gældende krav og standarder, hvis det ikke er helt urimligt eller absurd?
      Der er givetvis flere gråzoner, så ring evt. til en byggesagsbehandler i din kommunes tekniske forvaltning 🙂
      (Det er dog ikke sikkert at du får et konkret svar…)
      vh Jacob

Leave a Comment

(c) 2016
Rüter Würtzen arkitekter I/S
Nyhavn 3, 2. sal
DK-1051 København K.