24. januar, 2014
Er Danmarks Nationalbanks bygning tilpasset omgivelserne?
Da vores tegnestue lå i Havnegade, kørte jeg dagligt forbi det store kryds ved Holmens Kanal, dér hvor statuen af søhelten Niels Juel står foran Nationalbanken.
På hjørnet af Holbergsgade og Niels Juels Gade ligger Det Østasiatiske Kompagnis tidligere hovedsæde (opført 1907-08). En meget markant og spændende bygning af arkitekt Gotfred Tvede. Fuld af finurlige detaljer og referencer til den verdensomrejsende og søfarende bygherre.
Under 2. verdenskrig i 1944 blev bygningen ødelagt af besættelsesmagten („schalburgtage“). Efter krigen, i 1946-49, blev huset meget passende genopført af arkitekt Holger Jacobsen (se „Stærekassens“ karakteristiske og udsagnsrig arkitektur). Han tilføjede nu en ekstra etage med indlevelse og manér.
Bygningen har nogle særprægede hjørnevinduer, der ligger dybt i sandstensfacaden ud mod krydset: Vinduesformatet er usædvanligt smalt og højt og opdeles af en lodret post/søjle i facadens materiale.
Da bygningen blev genopført og forhøjet af Holger Jacobsen, valgte arkitekten også at gentage denne vinduestype i sin nye etage (det ses som det øverste af de tre på fotoet).
En dag opdagede jeg at Nationalbankens Bygning (opført 1965-78) af Arne Jacobsen har det samme motiv i de lukkede facader mod Havnen og mod pladsen?
Se selv nedenfor:
Om det er delvist tilsigtet tør jeg ikke udtale mig om. Nationalbankens facade skal også ses i sammenhæng med andre af Arne Jacobsens arkitekturværker. Bl.a. St. Catherine’s College (spisesalen) og forslagene til Industriens Hus og Landskronas Stadshus.
Lige denne del af Nationalbankens facade har dog undret arkitekturteoretikere. Det kan man fx læse i den store Arne Jacobsen monografi (Arkitektens Forlag, København 1998).
Den ældre nabobygning er hermed et bud på en inspirationskilde, og et indslag i debatten om hvorvidt den nu fredede Nationalbank indpasser sig i sine omgivelser eller ej?
Jeg synes den gør det på mange punkter. Men når man starter et nybyggeri med at rydde en hel karré for bygninger (dog over flere etaper) er udgangspunktet for en diskussion om indpasning ikke let.
Indpasning i omgivelserne var et krav i den arkitektkonkurrence, som Arne Jacobsen vandt. I betragtning af den nye bygnings enorme størrelse, og det faktum at den er planlagt i 1960’erne og opført i 1970’erne, synes jeg kun man kan være imponeret over hvor diskret, elegant og tidløst mastodonten fremstår og indgår i sine omgivelser.
Hans Kjær 19. november, 2014
Kære Jacob Wurtzen
Tagvinduerne på ØKs hus er, ikke danske. De minder om noget organisk, om øjne.
I Sibiu i Rumænien er den slags vinduer snarere reglen end undtagelsen. Hvordan mon de har fundet vej til Holmens Kanal? Er de oprindelige på bygningen eller stammer de fra rekonstruktionen?
Hvis det interesserer dig så søg på Sibiu eller Hermannstadt i Rumænien.
Venlig hilsen
Hans Kjær