Er Danmarks Nationalbanks bygning tilpasset omgivelserne?

Da vores teg­ne­stue lå i Havnegade, kørte jeg dag­ligt forbi det store kryds ved Holmens Kanal, dér hvor sta­tuen af søhel­ten Niels Juel står foran Nationalbanken.

ØKs tidligere hovedsæde og Nationalbanken

Til venstre ØKs tidligere hovedsæde. Til højre Nationalbanken

På hjør­net af Holbergsgade og Niels Juels Gade lig­ger Det Øst­a­si­a­ti­ske Kompagnis tid­li­gere hoved­sæde (opført 1907-08). En meget mar­kant og spæn­dende byg­ning af arki­tekt Gotfred Tvede. Fuld af finur­lige detal­jer og refe­ren­cer til den ver­den­s­om­rej­sende og søfa­rende bygherre.

ØK bygningens smalle "skydeskår" mod Holmens Kanal og Niels Juels Gade

ØK bygningens smalle “skydeskår” mod Holmens Kanal og Niels Juels Gade

Under 2. ver­denskrig i 1944 blev byg­nin­gen øde­lagt af besæt­tel­ses­mag­ten („schal­burg­tage“). Efter kri­gen, i 1946-49, blev huset meget pas­sende genop­ført af arki­tekt Holger Jacobsen (se „Stærekassens“ karak­te­ri­sti­ske og udsagns­rig arki­tek­tur). Han til­fø­jede nu en ekstra etage med ind­le­velse og manér.

Bygningen har nogle sær­præ­gede hjør­ne­vin­duer, der lig­ger dybt i sand­stens­fa­ca­den ud mod kryd­set: Vinduesformatet er usæd­van­ligt smalt og højt og opde­les af en lodret post/søjle i faca­dens materiale.

Da byg­nin­gen blev genop­ført og for­hø­jet af Holger Jacobsen, valgte arki­tek­ten også at gen­tage denne vin­du­es­type i sin nye etage (det ses som det øver­ste af de tre på fotoet).

En dag opda­gede jeg at Nationalbankens Bygning (opført 1965-78) af Arne Jacobsen har det samme motiv i de luk­kede faca­der mod Havnen og mod pladsen?

Se selv nedenfor:

Nationalbankens dobbelte skydeskårs. En gentagelse af arkitektonisk motiv fra nabobygningen?

Nationalbankens dobbelte skydeskårs. En gentagelse af arkitektonisk motiv fra nabobygningen?

Om det er del­vist til­sig­tet tør jeg ikke udtale mig om. Nationalbankens facade skal også ses i sam­men­hæng med andre af Arne Jacobsens arki­tek­tur­vær­ker. Bl.a. St. Catherine’s College (spi­sesa­len) og for­sla­gene til Industriens Hus og Landskronas Stadshus.

Nationalbankens glasfacade mod vest

Nationalbankens glasfacade mod vest

Lige denne del af Nationalbankens facade har dog undret arki­tek­tur­te­o­re­ti­kere. Det kan man fx læse i den store Arne Jacobsen mono­grafi (Arkitektens Forlag, København 1998).

Nationalbankens lukkede nordfacade med de omtalte skydeskår

Nationalbankens lukkede nordfacade med de omtalte skydeskår

Den ældre nabo­byg­ning er her­med et bud på en inspira­tions­kilde, og et indslag i debat­ten om hvor­vidt den nu fre­dede Nationalbank ind­pas­ser sig i sine omgi­vel­ser eller ej?

Jeg synes den gør det på mange punk­ter. Men når man star­ter et nybyg­geri med at rydde en hel karré for byg­nin­ger (dog over flere eta­per) er udgangs­punk­tet for en dis­kus­sion om ind­pas­ning ikke let.

Indpasning i omgi­vel­serne var et krav i den arki­tekt­kon­kur­rence, som Arne Jacobsen vandt. I betragt­ning af den nye byg­nings enorme stør­relse, og det fak­tum at den er plan­lagt i 1960’erne og opført i 1970’erne, synes jeg kun man kan være impo­ne­ret over hvor diskret, ele­gant og tid­løst masto­don­ten frem­står og ind­går i sine omgivelser.

 

 

Post Details

Category

arkitektur

Tags

,

Date

Author

Comments (2)

  • Hans Kjær 19. november, 2014 Reply »

    Kære Jacob Wurtzen
    Tagvinduerne på ØKs hus er, ikke danske. De minder om noget organisk, om øjne.
    I Sibiu i Rumænien er den slags vinduer snarere reglen end undtagelsen. Hvordan mon de har fundet vej til Holmens Kanal? Er de oprindelige på bygningen eller stammer de fra rekonstruktionen?
    Hvis det interesserer dig så søg på Sibiu eller Hermannstadt i Rumænien.
    Venlig hilsen
    Hans Kjær

    • Jacob Würtzen 21. november, 2014 Reply »

      Kære Hans Kjær,
      Jeg kan se på foto http://images.kb.dk/present?id=dt106171&sys=0009775&bas=kbb01, at omtalte tagvinduer også sad i taget på den oprindelige bygning. Det har måske været en mode, for de ses sandelig også på “Hafnia” bygningen til venstre.
      Sibiu/Hermannstadt kendte jeg ikke. Der står på wikipedia at byen er grundlagt i 1190 af saksiske bosætter.
      Tagvinduestypen hedder i Tyskland en Fledermausgaube (en flagermuskvist). Den organiske form kræver at tagdækningen er egnet til smidige former, fx stråtag, skifertag med små sten og flade bæverhale tagsten.
      Selve konstruktion af øverste organiske svung minder iøvrigt om den praktiske forhøjning af taget, som ses over porten til gårdspladsen på mange danske bøndergårde. (Desværre er tagdækning tit skiftet til eternittag på disse gårde, og så gør denne form sig knap så godt.

Leave a Comment

(c) 2016
Rüter Würtzen arkitekter I/S
Nyhavn 3, 2. sal
DK-1051 København K.